What a different 3 years make #3

Kampen mod kilo’en er godt i gang – inden jeg startede på Bootcamp’en havde jeg allerede tabt 4 kg ved at følge Michelle Kristensens mad principper og dyrke meget motion. Mens bootcamp’en står på, må vi ikke selv veje os, så det bliver spændende at se hvad vægten siger når vi er midtvejs. 

Jeg forventer ikke, at alt er fryd og gammen når engang jeg når mit mål, der vil sgu nok altid været rod på øverst etage. Men jeg håber da, at det stadigvæk kommer til at have en effekt psysisk, da det påvirker mig meget, på nuværende tidspunkt, med hvordan jeg ser ud.


Som jeg har skrevet tidligere, så er jeg ikke glad når ser mig selv i spejlet, for det er ikke sådan her jeg har lyst til at se ud. Jeg har prøvet, men jeg kan ikke acceptere at det er sådan her jeg skal se ud. Det betyder ikke, at jeg på ingen måde mener, at man kun kan være lykkelig hvis man er tynd. For mig handler det om, at man skal være tilfreds med det man ser, og havde det godt med sig selv. Her ved jeg også godt, at der er tale om en hårfin grænse, der er altid dem der mener at de vejer 3 kg for meget, og evigt altid synes de skal tabe sig, men sådan er det ikke for mig, det er ikke bare 3 kg der skal tabes, men nok nærmer 30 kg (jeg har ikke et bestemt mål, men et ca. tal). At rende rundt med så mange ekstra kilo, vil jo også på det lange sigt, alt andet lige påvirker mit helbred.

Jeg har allerede problemer med mine knæ og hofter, og de har bestemt ikke godt at at bære rundt på alle de ekstra kilo.


Jeg går ikke efter at skal være åle/model slank, på billedet i mit tidligere indlæg, som er taget for 3 år siden, vejede mere end hvad min ideal vægt er i forhold til BMI, men jeg havde det godt med mig selv, og jeg kunne lide det jeg så i spejlet.

Det er sgu mange år siden, jeg har været nede på min såkaldte idealvægt, det har jeg ikke været siden min gymnasietid, men det fik et år i USA som Au Pair godt og grundigt ødelagt.

Bootcamp’en startede først her den 30. august, men da jeg havde taget beslutningen allerede flere uger inden, har det været vigtig for mig at gribe motivationen mens den er der, og komme igang med det sammen. Jeg gik derfor stille og roligt i gang 4-5 uger inden, men fokus på kost, og en markant øgning af motion, og heldigvis har lysten og motivationen været der lige fra starten.


Jeg har prøvet at komme afsted til reformer 2 gange om uge, og så har jeg prioriteret at løbe 3 gange om ugen, motivationen og lysten har faktisk været helt i top, så meget at jeg næsten ikke kunne vente til min næste løbetur, men har lært af erfaring, at det er vigtig for mig med hvile i mellem mine træningspas.

Til Bootcamp’en fik vi Michelle’s nye bog Mission Sund, men jeg havde allerede inden købt nogle af hendes andre bøger, og brugt dem som inspiration til kosten.

Så er der nok nogle der tænker – er det nu nødvendigt med Bootcamp, nu når der er gået i gang af dig selv, har tabt ca. 1 kg om ugen. Jo, det er det. Jeg kender mig selv, det er nemlig ikke første gang jeg prøver det her. (Jeg har tidligere prøvet diætist, Weight watchers mm), så jeg ved at det kræver nogle udefra, til at holde mig til ilden.

Mit tidligere indlæg, se det her, delte jeg på bloggens facebook side, og der har jeg fået rigtige mange kommentar, omkring at det er sejt af mig, og at jeg godt nok har været hudløs ærlig. Og ja, det har jeg. Og hvad har så fået mig til at skrive det første indlæg, og ligefrem udgive det. Jo, nu forpligter det, nu er I mange der er med til at holde mg til ilden – I kan være med til at holde motivationen oppe.

Det har nemlig været så dejligt med alle de opmuntrende kommentar jeg har fået, og så fedt at se hvor mange der har været inde og læse mit indlæg. Det glæder mig, at det er blevet taget så godt i mod, og håber I har lyst til at følge med i min kamp mod kilo’en.

(I må nøjes med før billederne i træningstøj, dem i undertøj, dem holder jeg for mig selv)

What a different 3 years make #2

Så er den 30. august kommet og gået, og jeg er officelt i gang med MK Bootcamp, selvom jeg så småt gik i gang med principper sådan rigtigt 4 uger inden. 
  

Ugerne op til er blevet brugt til at have fokus på mad – skære sukker og hurtige kulhydrater ud af kosten, også har jeg fastet en gang om ugen de sidste 4 uger. At faste har faktisk været nemme end jeg troede, jeg synes faktisk ikke det er så slemt ikke at spise i 22 timer, jeg drikker bare meget vand og the.

Som man kan se fra billederne, så har det været meget velsmagende mad jeg har fået – skønne måltider, som man bliver mæt af. 
  

De sidste 4-5 uger, har jeg også været meget mere aktiv med motion, og har prioriteret at jeg skulle ud at løbe ud over mit reformer.

Og hvad går sådan en Bootcamp så ud på – jo søndag morgen kl 10 var vi 30 kvinder der mødtes med Michelle Kristensen og 2 fra hendes hold. Efter præsentation af dem og os, gik Michelle i gang med at snakke kost. Hvad må vi spise og hvad må vi ikke, men også hvorfor vi skulle gøre det en eller andet. Det var faktisk meget rart at vide hvorfor der var nogle ting hun ikke ville have vi spiste, og hvorfor der var nogle andre ting vi skulle spise.

Så var der tid til løbetest, så vi kan se hvordan vi har forbedret os når de 9 uger er over. Derudover blive vi alle målt, vejret og fotograferet, så der er nogle før billeder at sammenligne med.

Dagen sluttede af med at vi fik gennemgået det styrketræningsprogram og maveprogram som vi skal lave.

Da jeg gik der fra 6 timer senere med en tung kettlebell på 8 kg, var jeg godt træt og øm.

Om 4 uger er det midtvejs møde i Bootcampen – det bliver spændende at se hvilken effekt de første uger har haft, og får ny motivation og vejledning til at fortsætte.

What a difference three years make

Nedenstående billede har jeg har til aften lagt på Instagram, men synes jeg ville knytte nogle flere ord til billederne her på bloggen. 

Billederne er taget med 3 års mellem, og de år er der sket meget med min krop, og desværre ikke til det bedre. Alt for mange kilo er kommet på i den periode, og hvis jeg skal være ærlig, så er jeg ikke længere glad for det jeg ser i spejlet.

Mine undskyldninger er mange

  • En stresssygmelding (der blev bagt og spist mange kage, de måneder jeg var sygemeldt)
  • 2 x knæoperation ( en på hver knæ) Igen sygemelding med røven godt placeret i sofaen med alt for mange usunde ting indenfor rækkevidden, og selvfølgelig en lang periode hvor der ikke kunne dyrkes motion.
  • Endnu en sygemelding efter endnu en operation, hvor jeg fik fjernet mine æggestokke og livmoder, hvilket har resulteret i at jeg er kommet i overgangsalderen – rigtig fedt som 38 årige, og hvilket kan betyde et fald i ens forbrænding.

Men når det kommer til stykket, så er det jo mig selv der har valgt at fylde mig selv med slik, kager og chokolade, og så kan jeg komme med nok så mange undskyldninger.
Det er også kun mig selv der kan gøre noget ved, at det kræver at jeg tager en beslutning og finder motivationen.
Beslutningen er taget – og jeg føler også motivationen er der. Jeg har meldt mig til MK Bootcamp hos Michelle Kristensen, og det starter op om lidt over 4 uger. Jeg har dog besluttede mig at starte lige så stille allerede nu, der er jo ingen grund til at vente 4 uger.
Det kan godt være jeg ser sådan her ud nu:


Men jeg vil arbejde hårdt for at komme til at se sådan her ud: