Fredags cocktail –  Hindbær mojito / Raspberry mojito

 Sol, sommer og drinks – her er den perfekte fredags cocktail til det vejr vi har lige nu. 

En frisk hindbær mojito – perfekt til det skønne sommervejr der endeligt er kommet.

2 drinks

  • 8 mynte blade
  • 12 hindbær
  • 2 tsk. rørsukker
  • 6-8 cl rum
  • 3-4 cl frisk presset lime juice
  • dansk vand
  • isterninger

Mynte blade, hindbær og sukker masse i bunden af en cocktail shaker. Tilsæt rum, limesaft og isterninger. Rust godt, så drinken bliver godt kold. Si det ned i et glas fyldt med isterninger og fyld op med dansk vand. Lav evt. dine isterninger med frisk hindbær, det pynter så pænt.

Her er der en version med brombær. Opskriften er den samme, hindbær erstattes bare af brombær.

Fredags cocktail

Så er det fredag aften, aftenen hvor der skal slappes af efter en lang uge, og hvor der skal lades op til weekenden. Og hvilken bedre måde at slappe af på, end med en skøn cocktail. 

Pigerne og jeg er i sommerhus her til aften, da Thomas ville gerne have huset for sig selv, han skulle nemlig have besøg af nogle kammerater.

Så nu slapper vi af til Disney Sjov med slik og for mit vedkommen en enkelt fredags cocktail.

 Jeg har lavet mig en Moscow mule, en dejlig frisk og syrlig drink.

1 stk

  • 3-4 cl vodka
  • 2-3 cl frisk presset lime saft
  • Ginger Ale, ca en halv dåse
  • En skive lime til pynt
  • Isterninger

Fyld et glas godt med isterninger, hæld derfor vodka og lime saft i. Fyld op med ginger ale. Rør rundt med sugerør, og pynt med en skive lime.
Og nu vil snart tage ind til Blokhus by efter en is.

Rigtig god weekend der ude 

Så er det endnu engang fredag aften , og vi står foran endnu en weekend. Jeg har set frem til weekenden siden søndag aften, jeg har nemlig været alene med pigerne hele ugen. 

  

Jeg havde lovet Josefine at vi skulle hygge i dag, da vi kom hjem, hun havde nemlig fået nej, til at få en legeaftale. Så det løfte måtte jeg jo heller honorer. Og da både Josefine og jeg var sulten, besluttede vi at bage en kage. Jeg havde en amo blanding, så det blev den nemme løsning, og på ingen tid havde vi tryllede en drømmekage fra Brovst frem. 

  

På min liste over ting jeg ville i april, var der punktet, få flere fredagsdrinks – så det startede jeg med i dag.  Jeg blev mindet om det da jeg læste dette her indlæg. At jeg valgte en Strawberry mojito, skyldes inspiration fundet her. (de havde ingen cubansk lys rom  vores lokale Føtex, så jeg måtte jo nøjes med det de havde)

  

Fredag er jo normalt pizza aften – det har været en tradition i rigtig mange år, og normalt ikke noget vi ændre på. Men pizza er også Thomas livret, og da han ikke er hjemme i aften, har vi flyttet pizza til lørdag aften i stedet for. Istedet blev menuen hjemmelavet burger. Normalt bruger jeg en anden opskrift, men i dag havde jeg lyst til at prøve denne her.

Nogle der har nogle spændende planer for weekenden? Her har vi ingen planer. Karoline har en legeaftale i morgen, og jeg prøver at få en til Josefine også. Ellers skal der bare slappes af.