I september vil jeg….

Så er det snart officielt efterår, det føles nu som om det har været efterår det sidste stykke tid. Føj der var koldt i går. September starter lige om lidt, så det er tid til at kigge tilbage på august, og lægge planer for september. 

misstilde03

I august fik vi gjort klar til at modtage lille Tilde, forsikringen fik jeg på plads dagen inden vi kørte ned og hentet hende. Jeg havde derudover  en plan om at jeg skulle forbedre min tid på 5 km løb. Jeg gik også i gang med løbeprogrammet, men som altid når det kommer til min hofte, så er det ofte 2 skridt frem og 1 tilbage, og denne her gang var ingen undtagelse. Derudover var jeg syg i sidste uge, så jeg har ikke været ude at løbe i lang tid. Jeg har derfor overtalt Thomas til at tage min plads til DHL stafet. Jeg er ikke startet til personlig træning, men jeg er begyndt til tacfit hos Fitness for life. Jeg var nede at snakke med dem omkring personlig træning, men de synes bare jeg skulle gå på deres hold, da de vurdere at det ville give lige så godt. Det er nogle små hold, vi er ca. 10-12 stykker hver gang, så der er god mulighed for at få hjælp og tilrettet øvelserne så de passer til ens skavanker. Jeg har dog valgt deres abonnement, hvor man får en time personlig træning med om måneden, som jeg så bruger til sparring omkring mit vægttab.  Det har været rigtig godt at have noget at snakke med omkring de udfordringer jeg synes jeg har lige nu, og komme med nye ide’er til hvad jeg kan gøre.

forresten3Vi var til alletiders 40 års fødselsdag, jeg havde dog ikke min kjole på som planlagt, da vi skulle være i telt, jeg havde derfor dette her på, bare med en anden top. Vi fik oplevet både Christopher og Joey Moe, og de gjorde det begge rigtig godt. Vi har ikke fået fanget nogle pokemons sammen, men Karoline har været afsted med klubben. Min plan om en 1/2 fridag, blev til 2 halve fridage, som I kan læse om her.

førsteskoledag001

I september vil jeg …..

  • Lære en lille hund at gå i snor og blive renlig
  • Til barnedåb i skønne Skagen med efterfølgende frokost på Skagens Fiskerestaurant
  • Tøseweekend i svigerforældrenes sommerhus, sammen med 3 skønne tøser. Der skal gåes turen, laves mad, drikkes vin og cocktails, snakkes og bare hygges.
  • Have pigerne med i Fårup Sommerland, de har kun åbne i weekenderne nu indtil efterårsferien, hvor de lukker ned.  Men det bliver nok uden Tilde, selvom Josefine så gerne vil have hende med. Tror bare hun er for lille til at komme med, alt for mange mennesker, og så vil det også vær en for lang dag for hende.
  • The Big Apple – here we come. Det er også i september at turen går til New York, så vi har lige nogle restauranter vi skal have på plads.
  • Jeg vil helt vildt gerne i biografen og se Bad Moms
  • Jeg vil læse Flaske post fra P, så vi kan få den set. Vi nåede nemlig ikke at se den i biografen. 
  • Lave en ny header til bloggen, så den også er klar til efteråret. 

Kastanje figurer

Pigerne har været i gang med at lave kastanjer, noget vi laver hver år. Men det er ikke de traditionelle dyr med tandstikker og kastanjer de laver, nej det kræver lidt flere materialer når de går i gang. Vi har derfor været en tur i skoven først.

DSC_0716 DSC_0724 DSC_0725 DSC_0727 DSC_0729 DSC_0731 DSC_0735 DSC_0736 DSC_0739 DSC_0740 DSC_0742 DSC_0743 DSC_0748

Hvis det skal være helt rigtig, så er det faktisk en plantage vi tog i. Vi kørte hen til Gateway i Blokhus, som ligger i udkanten af Blokhus plantage. Her valgte vi at følge fitness stien. Bevæbnet med hver deres pose, gik pigerne så på jagt efter materiale de kunne bruge til deres kreationer. Der blev dog også tid til lidt leg på legepladsen.

DSC_0771 DSC_0772 DSC_0774 DSC_0776 DSC_0779 DSC_0783Hjemme blev limpistolerne, genbrugsmaterialerne og krea kasserne fundet frem, og så gik pigerne i krig med deres projekt.

DSC_0791

Karoline har lavet et nisselandskab med brune snemænd. DSC_0795

Og Josefine har lavet en kastanjemand og kastanjedame, samt små snemænd. Nå ja, også en snemand ud af ispinde.

Hvad skal vi lave i efterårsferien?

Allerede i næste uge er det efterårsferie – det vil sige en hel uge hvor pigerne har fri fra skole og SFO. Jeg er så heldig, at jeg også har fri – det er Thomas desværre ikke, han tager på messe på fredag, og først hjemme onsdag aften.

Jeg vil være sikker på at ugen ikke bare går med Ipad og fjernsyn,så derfor har jeg allerede nu lagt nogle planer for hvad vi skal lave i løbet af ugen.

Billede 28-09-2014 10.27.39

Sidste år tog jeg pigerne og 2 af deres veninder med til Frugthaven ved St. Brøndum, hvor der er plukselv af æbler og pærer. Det var en rigtig hyggelig tur, så det tror jeg vi allerede skal på søndag. Billede 15-10-2014 13.06.30

Det skal laves græskarlygter – hvis de smøres med atamon, er der en god chance for at de kan holde til HalloweenBillede 14-10-2014 16.46.23

Vi skal i Fårup sommerland, de holder nemlig åbent her i efterårsferie. Det var vi også for nogle år siden. og det var rigtig hyggeligt, da “haven” var pyntet til efteråret. Billede 14-10-2014 12.05.33

Vi skal en tur i skoven, evt. ned til Røverknolden i Rebild, som er en stor naturlegeplads i skoven. Så kan vi kombinere en tur på legeplads med en dejlig gåtur i skoven, hvor vi kan samle blade og andet godt, som vi kan bruge når vi skal i det kreative hjørne. Der skal pakkes en god madkurv, måske endda med lidt kage, og bestemt noget varmt at drikke.

Vi har årskort til Aalborg Zoo, så der kan vi også slå et smut forbi.

En anden god efterårsaktivitet, er en tur i biografen, hvor de viser flere gode børnefilm lige nu. Der er bl.a. den nye far til fire film “Far til fires vilde ferie”, “Inderest inde” og “Hotel Transylvania 2”. Dog springer vi nok bio over i denne her omgang, da vi lige har været afsted. Og bor man i det Nordjyske, kan man jo tage i Leo’s legeland hvis vejret ikke viser sig fra den bedste side. Og bor man i Aalborg, så er der Hurlumhej i KFUM Hallerne den sidste weekend i ferien.

Hvad er jeres planer? Har I overhovedet ferie?