Fredags cocktail – London mule

I rigtig lang tid var en Moscow mule min favorit drink, og den har jeg fået op til flere gange i løbet af det sidste år. Og da jeg så, at der var en drink der hed London Mule, så skulle den da prøves. Hvor en Moscow Mule er med vodka, så er en London Mule med gin, ellers  er komponenterne det samme. Jeg har dog valgt at lave en London Mule med et lille tvist.

cocktails5cocktails3cocktails4

I stedet for at bare bruge en almindelig gin, så har jeg brugt en earl grey infused gin, hvilket gøre at smagen leder en på tanker af ice tea, kombineret med en sjov prikkende på tungen. Ligesom en Moscow Mule er det en meget frisk drink, der er dog ikke så meget lime saft i, så den smag er ikke så dominerende, der er mere earl grey’en og ginger beer’en der får lov til at være fremtrædende.

1 drink:

  • 6 cl earl grey infused gin*
  • 12 cl ginger beer
  • 1 cl frisk presset lime saft

Fyld et stort glas godt med is – husk jo mere is, jo langsommer smelter det. Hælde ingredienserne i og rør let rundt. Pynt med en skive lime.

*Earl grey infused gin: Kom 2 breve earl grey i et glas med 250 ml gin. Kom låg på, og lad det stå i køleskabet i min 8 timer.

Fredags cocktail – Baileys Espresso

Det her er den perfekte “after dinner” drink på en varm sommerdag, som kan erstatte en varm kop kaffe. 

drinks01

Der er en rigtig god balance smagen af kaffe, den cremede baileys og sødmen fra vanilje siruppen. Kaffen er på ingen måder “overpowering” og vanilje bidrager med de underliggende noter. Tror det er en cocktail jeg kommer til at drikke flere gange i løbet af sommeren.

1 cocktail:

Fyld noget knust is i en shaker, hæld Baileys, sirup og espresso i shaker. Ryst godt indtil shakeren er godt kold. Fyld et glas med knus is, og si drinken ned i glasset.

drinks4

Vanilje sirup:

  • 2,5 dl vand
  • 1 dl sukker
  • korn fra en vaniljestang

Skrab korn ud fra en vaniljestangen, og bland dem med lidt af sukkerne. Hæld vand, sukker og vanilje i en gryde, og lad det hele koge i ca. 15 min indtil det begynder at tykne lidt. Skold en glas flaske og hæld siruppen på flaske. Opbevares i køleskabet.

Fredagscocktail – Rhubarb Gin Fizz

Det er sommer – solen skinner, og det er tid til Friday Cocktails – så det koncept vender tibage de næste par uger. Den første drink er en Rhubarb Gin Fizz, hvor jeg har brugt nogle af de skønne rabarber vi har i haven.

cocktails01

Det er en drink, hvor der er en god balance i mellem det søde fra rabarber og det sure fra limen. Thomas mente dog at farven var lidt for tøset 🙂 Men den er helt perfekt til en varm sommerdag – og jeg har planer om at lave den flere gange i løbet af sommeren.

1 drink:

3 cl rabarber sirup*

3 cl frisk presset lime saft

5 cl gin – jeg brugte Bulldog gin

Shake sirup, limesaft og gin i en shaker med is. Fyld et glas godt med is, og si cicktailen ned i glasset. Pynt evt. med lidt lime skal.

cocktails1

Rabarber sirup:

2 dl rabarber i små tern

2 dl vand

1/2 dl sukker

Rabarber, sukker og vand koges ind til en tyk sirup. Si rabarberne fra, og hæld på en skoldet flaske. Opbevares på køl.

cocktails2

Fredagscocktail – The Ivy Gimlet 

Ingen fredag uden en cocktail, så I skal selvfølgelig ikke snydes for en opskrift. The Ivy er en kendt restaurant i LA, hvor dem der er noget kommer ( har jeg læst mig til, jeg har nemlig aldrig haft glæde af, at være på vestkysten) , og dette her er deres variant af en Gimlet. Denne her gimlet er meget frisk i smagen, lidt syrlig men uden at være bitter. 

  

 En tradtionel Gimlet er med gin og lime saft. I denne her bruges der vodka i stedet for.

2 drinks

  • 16 mynte blade
  • 2 tsk sukker
  • Saften fra 2 lime
  • 12 cl vodka
  • Knust is
  • 2 skiver lime og 2 Kvist mynte til pynt

Muddel mynte blade, sukker og lime saft i en cocktail shaker. Tilsæt vodka og ryst godt. Fyld 2 glas der er pyntet med sukker langs kanten næsten med knust is. Si drikken ned i de 2 glas og pynt med lime og mynte.

Håber I alle får en god weekend. I morgen står den på fødselsdagsfejring af mig. Hele familien kommer til frokost.

Fredags cocktail

Så er det fredag aften, aftenen hvor der skal slappes af efter en lang uge, og hvor der skal lades op til weekenden. Og hvilken bedre måde at slappe af på, end med en skøn cocktail. 

Pigerne og jeg er i sommerhus her til aften, da Thomas ville gerne have huset for sig selv, han skulle nemlig have besøg af nogle kammerater.

Så nu slapper vi af til Disney Sjov med slik og for mit vedkommen en enkelt fredags cocktail.

 Jeg har lavet mig en Moscow mule, en dejlig frisk og syrlig drink.

1 stk

  • 3-4 cl vodka
  • 2-3 cl frisk presset lime saft
  • Ginger Ale, ca en halv dåse
  • En skive lime til pynt
  • Isterninger

Fyld et glas godt med isterninger, hæld derfor vodka og lime saft i. Fyld op med ginger ale. Rør rundt med sugerør, og pynt med en skive lime.
Og nu vil snart tage ind til Blokhus by efter en is.

Rigtig god weekend der ude 

Så er det endnu engang fredag aften , og vi står foran endnu en weekend. Jeg har set frem til weekenden siden søndag aften, jeg har nemlig været alene med pigerne hele ugen. 

  

Jeg havde lovet Josefine at vi skulle hygge i dag, da vi kom hjem, hun havde nemlig fået nej, til at få en legeaftale. Så det løfte måtte jeg jo heller honorer. Og da både Josefine og jeg var sulten, besluttede vi at bage en kage. Jeg havde en amo blanding, så det blev den nemme løsning, og på ingen tid havde vi tryllede en drømmekage fra Brovst frem. 

  

På min liste over ting jeg ville i april, var der punktet, få flere fredagsdrinks – så det startede jeg med i dag.  Jeg blev mindet om det da jeg læste dette her indlæg. At jeg valgte en Strawberry mojito, skyldes inspiration fundet her. (de havde ingen cubansk lys rom  vores lokale Føtex, så jeg måtte jo nøjes med det de havde)

  

Fredag er jo normalt pizza aften – det har været en tradition i rigtig mange år, og normalt ikke noget vi ændre på. Men pizza er også Thomas livret, og da han ikke er hjemme i aften, har vi flyttet pizza til lørdag aften i stedet for. Istedet blev menuen hjemmelavet burger. Normalt bruger jeg en anden opskrift, men i dag havde jeg lyst til at prøve denne her.

Nogle der har nogle spændende planer for weekenden? Her har vi ingen planer. Karoline har en legeaftale i morgen, og jeg prøver at få en til Josefine også. Ellers skal der bare slappes af.