Klassisk kringle med æbler 

Jeg ved godt, at jeg sagde at det var slut med æble opskrifter. Men så fik jeg lyst til at bage en kringle, og jeg fik lyst til at komme æbler i kringlen. Så derfor får I altså en opskrift på en rigtig klassisk mormor kringle med æbler. 

Opskriften giver 2 kringler. Den første serverede jeg for forældrerådet i Josefines klasse, da det var mig der skulle lægge hus til. Den anden tog jeg med på arbejde dagen efter. Resterne spiste vi aften til Den store bagedyst. 

Kringle 2 stk
DEJ

  • 25 gram gær
  • 1 dl sødmælk
  • 2 æg
  • 25 gram sukker
  • 500 gram mel
  • 250 gram smør, blødt

REMONCE

  • 200 gram marcipan
  • 200 gram sukker
  • 200 gram smør

ÆBLEKOMPOT

  • 3-4 æbler 
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk kanel

1 æg til pensling
PYNT

  • Perlesukker
  • Mandelflager eller mandelsplitter

Rør gæren ud i mælken. Tilsæt sukker og æg.
Kom det bløde smør og mel i lidt af gangen og ælt grundigt, mindst 5 minutter, men gerne 10. Lad dejen hvile i ½ time. Hvis smøret ikke er blød nok, så giv det 10 sekunder i mikroovnen. 

Rør remoncen sammen, dette gøres nemmeste med en håndmixer. Skær æblerne i små tern. Kog æblerne med sukker og kanel i 10 minutter. De må gerne have lidt bid. 

Rul dejen ud i en lang pølse på ca 1 meter. Rul med en kagerulle, så den bliver ca 10 cm bred.

Kom først remoncen midt på dejen, ca 2 cm bredt, og derefter æblekompotten. Fold dejen ind over remoncen, form som kringle og læg på bageplade.

Pensl med æg, drys sukker og mandler på og lad hæve i 2 timer.

Bag kringlen ved 200 gr. i 20 min

Kringlen er bedst samme dag som den er bagt, men æblekompotten gør at den stadigvæk er fugtig dagen efter. Uden æblerne er den lidt tør på anden dagen, som det normalt er med gærdej. Men det kan klares med er par minutter i ovnen.

Æble og Brombær Cobbler

Vi bliver i æbleverden. da jeg stadigvæk har mange æbler på vores træ som skal bruges. Jeg lavede derfor denne her cobbler med æbler og brombær i søndags, da vi havde gæster til Pizza i sommerhuset. 

æblecobbler3.jpgEn cobbler minder meget om en crumble eller smuldrekage, men topping’en (låget) er meget fast i det. Jeg har tidligere også lavet andre ting med æbler, bl.a. disse her æblesnegle, og denne her Apple Pie, og en æblekage med marcipan og muffins med æbler og valnødder, og her cupcakes med æbler og karamel frosting.

Opskriften på min cobbler får I her.

Til 8- 10 personer

  • 6 æbler
  • 200-250 g brombær, enten friske eller frossen.
  • 2 tsk kanel
  • 250 g hvedemel
  • 150 g muscovadosukker
  • 100 g rørsukker
  • 1 tsk vanilje pulver
  • 250 g blødt smør
  • 60 g hasselnødde flager eller hakket hasselnødder
  • 50 g smør
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk kanel
  • 2 håndfuld havregryn

aeblecobbler21) Start med at stege havregrynet i de 50 g smør, drysset med 2 spsk sukker og 2 tsk kanel. Det skal steges indtil det begynder at få farve. Tag det af panden, og sæt det til side.

2) Skær æblerne i tern, og kom dem i et ovnfast fast. Drys æblerne med kanel. Fordel brombærerne i fadet.

3) Bland sukker, vanilje pulver og mel, og smuldre smør i blandningen. Ælt hasselnødderne ind i dejen. Dejen samler sig på sammen måde som en småkagedej.

4) Fordel dejen over frugten i små klumper. Drys den smørstegte havregryn.

5) Bag den ved 190 grader i 30-40 minutter indtil dejen begynder at tage farve, og bliver lidt fast.

6) Nyd den lun med vaniljeis eller creme fraise.

aeblecobbler01

 

Æblekage

aeblekageforside

Vi har 1 pæretræ og 2 æbletræer i haven. Pærertræet har givet os en pære, og den ene æbletræ har kun en lille håndfuld æbler på sig. (de er ikke særlige store, og har nok heller ikke de bedste betingelser, da de står rigtig meget i skygge) Men det anden æbletræ giver faktisk en udmærke høst i år, så jeg har planer om at bruge æblerne til forskellige slags bagværk og i skønne salater. 

aeblekage2

Denne her kage bagte jeg i lørdag som dessert efter et rigtig efterårsmåltid af simremad. Det er en anden ting jeg godt kan lide ved efteråret og vinteren, det er, at det er sæson for simremad.

Æblekage

  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 125 g mel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 25 g smør
  • 1 dl mælk
  • 2 æbler
  • 1-2 spsk sukker
  • 1-2 spsk muscovadosukker
  • 1 spsk kanel

Æg og sukker pisket hvidt og luftigt. Mel, bagepulver og vaniljepulver blandes og sies i æggemassen. Bland det forsigtigt sammen. Varm mælk og smør så smøret smelter, og vende det i dejen. Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir i bunden. Skær æblerne i tynde både, og læg dem oven på dejen i ringen. Bland sukker og kanel og drys det  over kagen. Bages i ca. 25-30 minutter ved 180 grader. Servere den med en god creme fraise blandet med vaniljepulver.

aeblekage1aeblekage01

Efterårssalat med æbler og spidskål

efterarssalatforside

Nu hvor efteråret er over os, så synes jeg det er dejligt at skifte de lidt letter sommersalater med salatblade ud, men de lidt mere tunge og grove salater lavet på bl.a. kål. Jeg valgte at bruge et rødt spidskål for at få farve på salaten. 

Den skønne efterårssalat med æbler og spidskål (æbler fra haven) fik vi som tilbehør til en omgang osso bucco sammen med nogle super lækre græskar fritter. Det var første gang jeg forsøgte mig med græskar fritter, men bestemt ikke sidste. De er et rigtig godt alternativ til pommes fritters.

efterarssalatmedaebler1

Salat til 4 personer

  • 1/2 rødt spidskål, snittet fint
  • 2 æbler i tern
  • Salatost eller fetaost
  • 2 håndfulde soya mandler
  • dressing af 3 spsk oliven olie, 1 spsk hvidvinsedikke, 1-2 tsk agave sirup og salt og peber

Bland spidskål og æbler. Hæld dressingen over. Bland med fetaost, og drys mandlerne over. Det er vigtigt at dressingen hældes over inden mandlerne, ellers mister de deres sprødhed.

 

efterarssalatmedaebler2efterarssalatmedaebler3

Osso Bucco

2-3 personer

  • 3 stykker osso bucco
  • 2 spsk mel
  • 2 mellemstore løg i tern
  • 2 gulerødder i tern
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 spsk harbamara og 5 dl kogt vand
  • 1 dl fløde

Vend kødet i melet. så det er dækket over det hele. Rids i kanterne med en kniv. Brun kødet på begge sider i en stor gryde i enten olie eller smør. Tag kødet op. Sauter løg og gulerødder i samme gryder i 3-4 minuter. Kom kødet tilbage i gryden sammen med de flåede tomater. Hæld boullion i gryden indtil kød og grøntsager er dækket. Lad retten simre i 2-2,5 time. Tilsæt fløde, og lad retten simre i 10 minutter mere – smag til med salt og peber. Servere med ris, kartoffelmos eller som her  med græskar fritter.

Jeg ved godt, at det ikke er de bedste billeder, men der er bare ikke noget godt lys her om aften mere.

Æble galette – en nem og hurtig løsning

aeblegalatteforside

Sidste søndag var det mandens fødselsdag (og vores bryllupsdag), men da vi skulle til fødselsdag hos min nevø, som har fødselsdag samme dag, fejrede vi den ikke som sådan.  Vi ville dog gøre lide mere ud af aftensmaden, så vi havde købt nogle lækre oste og tilbehør i Salling. Og så besluttede jeg i sidste øjeblik at der også skulle være dessert, så det kom der denne her Æble Galette ud af.

ostebord1Da det var en indskydelse i sidste øjeblik, ca. 5 min inden jeg skulle ud at handle og hentes pigernes McD mad, så var der ikke meget tid til rådighed, jeg valgte derfor at bruge en færdigkøbt tærtedej, så skulle jeg bare brug tid på at lave fyldet, og det var klaret på 10 min. Jeg brugte madtærtedejen fra Mette Blomsterberg, og selvom det ikke var en sød dej, så passende den perfekt til galetten. Man kan selvfølgelig også lave sin egen tærtedej, f.eks. efter opskriften på denne her tærte.

aeblegalatte11 Æble galette til 4-6 personer

  • 1 portion tærtedej – enten købt eller en man laver selv
  • 2 æbler
  • 50 g smør
  • 50 g brun farin
  • 50 g sukker
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk vanilje pulver
  • æg til pensling
  • evt. perlesukker til drys

Smør, brun farin, sukker, kanel, ingefær og vanilje pulver smeltes sammen i en gryde. Æblerne skæres i tynde både og vendes i karamel massen. Ønsker man æbler med lidt mere bid, tages det af varme med det sammen, ellers kan man lade æblerne koge få minutter sammen med karamellen.

Rul dejen ud til en firkant. Hæld fyldet ud på midten af dejen, og fordelt det over dejen, så det slutter 8-10 cm fra kanten. Fold kanterne henover fyldet. Pels med æg og drys med perlesukker hvis man bruger en mad tærtedej, har man lavet sin egen, så vil jeg vurdere at det ikke er nødvendigt.

Bag tærten ved 200 grader i ca. 10-15 minutter.

Nydes mens den er lun med en fed creme fraise rørt med vanilje pulver. Jeg købte den med 38% fra Naturmælk, den var dejlig gul og tyk.

aeblegalatte2