Påskekage anno 2017

Påskekagen anno 2017 er en kage med hasselnød og chokolade bunde med hindbær/lime mousse, og overtrukket med en hvidchokolade glaze og pyntet med marcipan. Hver år laver jeg en kage til påsken. De fleste år har jeg brugt fondant til at pynte den med, men i år valgte jeg at kaste mig ud i en glaze og afslutte med et marcipan bånd.

påskemm09

 

påskemm08

Bund:

4 æg
2 dl Sukker
1 dl hvedemel
1 dl kartoffelmel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. Vaniljepulver

Pisk æg og sukker, til det er luftigt. Bland de øvrige ingredienser sammen, og vend dem i massen. Hæld massen i en smurt og melet form. Bag bunden nederst i ovnen ved 175º i ca. 30 minutter. Lad bunden stå i formen i 5 minutter, inden den lægges på en rist. Del bunden i to bunde.

Mousse:

5 blade husblas
200 g hindbær
2 usprøjtet lime
100 g sukker
2 dl græsk yoghurt eller skyr
4 dl fløde
Kom husblas i blød i koldt vand. Kog hindbær op sammen med sukker og saften derfra. Lad massen koge op og sigt bærerne fra. Vrid herefter husblas for vand og rør det ud i hindbærsaften og lad den køle til lillefinger temperatur
Rør imellem tiden yoghurt sammen revet limeskal og pisk fløden til den laver lette toppe.
Vend den let afkølet hindbærsaft i yoghurten og til sidst vend det sammen med den let piskede flødeskum.

Glaze:

6 blade husblas
150 g glukosesirup
150 g hvidt sukker
90 g vand
100 g kondenseret mælk
150 g god hvid chokolade
pasta farve

Udblød husblas i rigeligt koldt vand . Giv glukosesirup, sukker og vand et lille opkog, indtil sukkeret er opløst. Tilsæt kondenseret mælk, og tag det af varmen. Tilsæt husblas og rør det forsigtigt i massen. Hak chokolade og hæld den op i en høj kande og hæld den varme væske op til chokolade. Tilsæt pastafarven og før en stavblender skråt ned i kanden og blend nu glazen blank. Fjern eventuelle luftbobler og lad den køle ned til 35 grader (ca.).

Marcipanbånd: 

Marcipanbånd
150 g ren rå marcipan
75 g flormelis
20 g glukosesirup
pastafarve

Ælt marcipan, flormelis og glukosesirp som sammen. Ælt farven ind. Pak marcipanen ind i husholdningsfilm og kom dem på køl i 30 min.

Der skal bruges 2 springforme i forskellige størrelse. Bag bunden i den lille størrelse. Når de er bagt og afkølet, deles den i 2. Læg den ene bund i den store springform. Beklæd siderne med bageplast. Hæld halvdelen en moussen over bunden og i siden. Læg den anden bund på, og fordel resten af moussen over kagen. Stil kagen på kål i 2 timer, og derefter på frost.

Befri kagen fra formen, og stil kagen på en rist. Hæld glazen ud over kagen af 2 omgange. Brug evt. en paletkniv til at fordele det. Mål omkredsen på kagen og udrul marcipan til et bord, der passer i omkredsen og i højden.

 

påskemm07påskemm19

påskemm23

Det overskydende kondenseret mælk kan man eventuelt brug til en omgange müslibar.

påskemm22

Klassisk kringle med æbler 

Jeg ved godt, at jeg sagde at det var slut med æble opskrifter. Men så fik jeg lyst til at bage en kringle, og jeg fik lyst til at komme æbler i kringlen. Så derfor får I altså en opskrift på en rigtig klassisk mormor kringle med æbler. 

Opskriften giver 2 kringler. Den første serverede jeg for forældrerådet i Josefines klasse, da det var mig der skulle lægge hus til. Den anden tog jeg med på arbejde dagen efter. Resterne spiste vi aften til Den store bagedyst. 

Kringle 2 stk
DEJ

  • 25 gram gær
  • 1 dl sødmælk
  • 2 æg
  • 25 gram sukker
  • 500 gram mel
  • 250 gram smør, blødt

REMONCE

  • 200 gram marcipan
  • 200 gram sukker
  • 200 gram smør

ÆBLEKOMPOT

  • 3-4 æbler 
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk kanel

1 æg til pensling
PYNT

  • Perlesukker
  • Mandelflager eller mandelsplitter

Rør gæren ud i mælken. Tilsæt sukker og æg.
Kom det bløde smør og mel i lidt af gangen og ælt grundigt, mindst 5 minutter, men gerne 10. Lad dejen hvile i ½ time. Hvis smøret ikke er blød nok, så giv det 10 sekunder i mikroovnen. 

Rør remoncen sammen, dette gøres nemmeste med en håndmixer. Skær æblerne i små tern. Kog æblerne med sukker og kanel i 10 minutter. De må gerne have lidt bid. 

Rul dejen ud i en lang pølse på ca 1 meter. Rul med en kagerulle, så den bliver ca 10 cm bred.

Kom først remoncen midt på dejen, ca 2 cm bredt, og derefter æblekompotten. Fold dejen ind over remoncen, form som kringle og læg på bageplade.

Pensl med æg, drys sukker og mandler på og lad hæve i 2 timer.

Bag kringlen ved 200 gr. i 20 min

Kringlen er bedst samme dag som den er bagt, men æblekompotten gør at den stadigvæk er fugtig dagen efter. Uden æblerne er den lidt tør på anden dagen, som det normalt er med gærdej. Men det kan klares med er par minutter i ovnen.

Æble og Brombær Cobbler

Vi bliver i æbleverden. da jeg stadigvæk har mange æbler på vores træ som skal bruges. Jeg lavede derfor denne her cobbler med æbler og brombær i søndags, da vi havde gæster til Pizza i sommerhuset. 

æblecobbler3.jpgEn cobbler minder meget om en crumble eller smuldrekage, men topping’en (låget) er meget fast i det. Jeg har tidligere også lavet andre ting med æbler, bl.a. disse her æblesnegle, og denne her Apple Pie, og en æblekage med marcipan og muffins med æbler og valnødder, og her cupcakes med æbler og karamel frosting.

Opskriften på min cobbler får I her.

Til 8- 10 personer

  • 6 æbler
  • 200-250 g brombær, enten friske eller frossen.
  • 2 tsk kanel
  • 250 g hvedemel
  • 150 g muscovadosukker
  • 100 g rørsukker
  • 1 tsk vanilje pulver
  • 250 g blødt smør
  • 60 g hasselnødde flager eller hakket hasselnødder
  • 50 g smør
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk kanel
  • 2 håndfuld havregryn

aeblecobbler21) Start med at stege havregrynet i de 50 g smør, drysset med 2 spsk sukker og 2 tsk kanel. Det skal steges indtil det begynder at få farve. Tag det af panden, og sæt det til side.

2) Skær æblerne i tern, og kom dem i et ovnfast fast. Drys æblerne med kanel. Fordel brombærerne i fadet.

3) Bland sukker, vanilje pulver og mel, og smuldre smør i blandningen. Ælt hasselnødderne ind i dejen. Dejen samler sig på sammen måde som en småkagedej.

4) Fordel dejen over frugten i små klumper. Drys den smørstegte havregryn.

5) Bag den ved 190 grader i 30-40 minutter indtil dejen begynder at tage farve, og bliver lidt fast.

6) Nyd den lun med vaniljeis eller creme fraise.

aeblecobbler01

 

Æblekage

aeblekageforside

Vi har 1 pæretræ og 2 æbletræer i haven. Pærertræet har givet os en pære, og den ene æbletræ har kun en lille håndfuld æbler på sig. (de er ikke særlige store, og har nok heller ikke de bedste betingelser, da de står rigtig meget i skygge) Men det anden æbletræ giver faktisk en udmærke høst i år, så jeg har planer om at bruge æblerne til forskellige slags bagværk og i skønne salater. 

aeblekage2

Denne her kage bagte jeg i lørdag som dessert efter et rigtig efterårsmåltid af simremad. Det er en anden ting jeg godt kan lide ved efteråret og vinteren, det er, at det er sæson for simremad.

Æblekage

  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 125 g mel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 25 g smør
  • 1 dl mælk
  • 2 æbler
  • 1-2 spsk sukker
  • 1-2 spsk muscovadosukker
  • 1 spsk kanel

Æg og sukker pisket hvidt og luftigt. Mel, bagepulver og vaniljepulver blandes og sies i æggemassen. Bland det forsigtigt sammen. Varm mælk og smør så smøret smelter, og vende det i dejen. Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir i bunden. Skær æblerne i tynde både, og læg dem oven på dejen i ringen. Bland sukker og kanel og drys det  over kagen. Bages i ca. 25-30 minutter ved 180 grader. Servere den med en god creme fraise blandet med vaniljepulver.

aeblekage1aeblekage01

Æble galette – en nem og hurtig løsning

aeblegalatteforside

Sidste søndag var det mandens fødselsdag (og vores bryllupsdag), men da vi skulle til fødselsdag hos min nevø, som har fødselsdag samme dag, fejrede vi den ikke som sådan.  Vi ville dog gøre lide mere ud af aftensmaden, så vi havde købt nogle lækre oste og tilbehør i Salling. Og så besluttede jeg i sidste øjeblik at der også skulle være dessert, så det kom der denne her Æble Galette ud af.

ostebord1Da det var en indskydelse i sidste øjeblik, ca. 5 min inden jeg skulle ud at handle og hentes pigernes McD mad, så var der ikke meget tid til rådighed, jeg valgte derfor at bruge en færdigkøbt tærtedej, så skulle jeg bare brug tid på at lave fyldet, og det var klaret på 10 min. Jeg brugte madtærtedejen fra Mette Blomsterberg, og selvom det ikke var en sød dej, så passende den perfekt til galetten. Man kan selvfølgelig også lave sin egen tærtedej, f.eks. efter opskriften på denne her tærte.

aeblegalatte11 Æble galette til 4-6 personer

  • 1 portion tærtedej – enten købt eller en man laver selv
  • 2 æbler
  • 50 g smør
  • 50 g brun farin
  • 50 g sukker
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk vanilje pulver
  • æg til pensling
  • evt. perlesukker til drys

Smør, brun farin, sukker, kanel, ingefær og vanilje pulver smeltes sammen i en gryde. Æblerne skæres i tynde både og vendes i karamel massen. Ønsker man æbler med lidt mere bid, tages det af varme med det sammen, ellers kan man lade æblerne koge få minutter sammen med karamellen.

Rul dejen ud til en firkant. Hæld fyldet ud på midten af dejen, og fordelt det over dejen, så det slutter 8-10 cm fra kanten. Fold kanterne henover fyldet. Pels med æg og drys med perlesukker hvis man bruger en mad tærtedej, har man lavet sin egen, så vil jeg vurdere at det ikke er nødvendigt.

Bag tærten ved 200 grader i ca. 10-15 minutter.

Nydes mens den er lun med en fed creme fraise rørt med vanilje pulver. Jeg købte den med 38% fra Naturmælk, den var dejlig gul og tyk.

aeblegalatte2

 

Chokolade tærte – uden mel og mælkprodukter

Sidste år til min fødselsdag lavede jeg en chokolade og valnødder tærte som var et stort hit. Så da vi skulle have gæster for noget tid siden, ville jeg lave den igen som dessert. Dog valgte jeg at lave 8 små tærter i stedet for, men der var faktisk dej og fyld nok til at jeg også kunne lave en lidt større tærte, ikke fuld større, men lille tærte. Den spiste vi dagen efter sammen med min far.

Opskriften fungere rigtig godt som mini tærter også.

tærte-2

Men da vi havde en gæst med mælke allergi, som også har det mest uden gluten, valgte jeg at lave en mælke og glutenfri version. Da der både er kokos i dejen, og i fyldet, smager den meget af kokos. Man kunne evt. vælge at bruge den smagsnaturale kokosolie i fyldet.

2 stk. mini tærter

Dej:

  • 100 g alm. mandelmel
  • 1 spsk kokosmel
  • 1/2 æg
  • 20 g blød kokosolie
  • 20 g sukker

Fyld:

  • 50 g marcipan
  • 50 g sukker
  • 50 g kokos olie
  • 50 g æg
  • 40 g smeltede mørk chokolade
  • 40 g hakket valnødder

Bland ingredienserne til dejen sammen, og ælt det godt. Dejen kan ikke rulles ud, så pres den forsigtig ned i tærteformen.

Marcipan og sukker røres sammen, rør derefter kokosolien i.  Æggene røres i lidt af gangen, til det bliver en ensartet massen. Derefter røres chokoladen i massen, det er vigtigt at der røres mens der hældes, så massen ikke skiller. Tilsidst røres valnødderne i.

Hæld derefter marzarin massen i, og fordel det i et jævnt lag. Bag tærten ved 190 grader i ca 20-25 minutter indtil massen er nogellunde fast. Når tærten er afkølet hældes den smeltede chokolade ud over.

tærte-1

Let’s have cake – Minions fest

Ingen fødselsdag uden en kage, og når det er en temafest, skal det selvfølgelig passe til temaet.

kager1kager01kager02

Selve kager er ikke noget fancy noget, bunden er bare drømmekage bunde, som er bagt som 3 bunde, hvor 2 er farvet gule og den sidste farvet blå. Bundene er lagt sammen med smørcreme (Frosting), og smurt op med smørcreme. Sukkerbilledet af The Minions er et jeg fandt i Netto for noget tid siden, som Karoline var hurtig til at beslutte at det skulle på hendes fødselsdagskage. Rundt om siderne har jeg sprøjtet roser i smørcreme. De lange lys er nogle jeg har købt hos Fabel-A. kager4kager2kager3

Cupcake’ens er med chokoladebund, og hvid smørcreme. De smør sukkercirkler og øjene, er også nogle jeg har købt i Netto. kager5kager6

Det kan være svært at skulle pyste lys, når man gerne vil undgå at have nogle kærester.

Karoline har hendes påskekjole på fra Zara.

Rabarberkage

I mandags høstede jeg de første rabarber fra min have – ikke den største høst, men nok til en lille kage, som jeg bagte til mine gæster mandag aften. 
Det er en utrolig nem og simple opskrift, desværre glemte jeg at tage billede at hele kage, derfor får I bare det billede jeg lagde på Instagram. 
1 kage
200 g smør
180 g sukker (2 dl)
3 æg
130 g mel (1,5 dl)
1 stk. bagepulver
1 stk. vaniljesukker
500 g rabarber i tern (jeg havde kun 250 g, og det synes jeg passede fint)
4 spsk. sukker
1 spsk. kartoffelmel
Smør, sukker og æg piskes sammen til en ensartede masse. Mel, bagepulver og vaniljesukker røres i. Dejen hældes i en smurt springform eller tærte form. Rabarberne vendes med sukker og kartoffelmel og fordeles over dejen i et jævnt lag. 
Kagen bages ved 170 grader i ca. 45-60 minutter. 
Nydes letter afkølet med enten vaniljeis eller cremefraiche rørt med vanilje.