Fastelavn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag var vi til fastelavnsfest på mit arbejde – en årlig tradition som pigerne har set frem til i lang tid.  Det er det samme koncept hver år – starter med tøndeslagningen, derefter fastelavnsboller og sodavand/kaffe. Så er der underholdning og eftermiddagen sluttes af med en slikpose.  Et rigtig stort hit ved pigerne.

Karoline har i lang tid snakket om at hun ville være flamingo danser, og da hun allerede havde kjolen og skoen, så var det jo nemt.
Josefine ville gerne være heks, så hende fik jeg heldigvis lov til at sy til. Så både kjolen og hatten er lavet efter mønster i Ingelises fastelavnsbog.

Lørdagen blev tilbragt ved Vesterhavet i sommerhus. Så der var god tid til at klippe og klister, og det kom der nogle fine fastelavnsris ud af. De blev brugt søndag morgen, hvor pigerne kom ind i soveværelset for at rise deres forældre op.

DSC_1852

Josefines Hekse kostume er lavet efter et mønster i Fastelavn – er mit navn fra Ingelise –  Alt om Håndarbejde.

_____

Sunday we went to fastelavn (danish version of Halloween) at my work. Karoline was a flamingo dancer and Josefine was a witch in a costume I made for her.

Saturday we made fastelavnsris (an ole danish tradition) at the summerhouse.

Cupcakes Tuesday – Fastelavn

Som nogle nok har bemærket, så har de sidste par ugers Cupcake Tuesday ikke handlet om cupcakes, men andet bagværk. Det er ikke lige hver uge jeg får bagt cupcakes – det ville vægten simpelthen ikke kunne klare, da jeg selvføleglig også gerne vil bage andre ting. Så derfor kommer Cupcake Tuesday fremover til at handle om bagværk af en eller anden slags, dog primær den søde.

Og nu til dagens indlæg- Pigerne og jeg har bagt årets første omgang fastelavnsboller, og bestemt ikke den sidste. Sidste år lavede jeg dem med et andet fyld.

12 stk.

Dej:
2.5 dl vand
50 g gær
1 æg
50 g sukker
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
100 g blødt smør i tern
ca. 625 g hvedemel

Creme:
1 æg
1.5 spsk. sukker
1.5 spsk vaniljesukker
1 spsk majsstivelse
2.5 dl sødmælk
1 dl fint hakket mandler eller hasselnødder.

Start med creme. Æg, sukker og vaniljesukker piskes godt sammen. Pisk derefter majsstivelse i. Sødmælken varmes op til kogepunktet og hældes over æggeblandingen. Piskes let inden det hældes tilbage i gryden. Creme bringes op til kogepunktet igen under piskning. Tag den af varmen når den begynder at blive tyk. Hæld den over i en skål og bland nødderne i. Afkøles inden brug.

Gæren røres ud i vandet. Æg, sukker, salt, kardemomme, halvdelen af melet og smørret hældes i skålen. Begynd af ælt dejen og tilsætte mere mel løbende, pas på med ikke at får dejen for tør, den skal være blød og let våd. Når du har den rette mængede mel, æltes dejen rigtig godt, gerne 10 minutter. Stilles til hævning i ca. 15 minutter.
Del dejen i 2. Rul dejen ud til en rektalen og skær i 6 delen. Læg en klat creme og evt. hakket chokolade på hver del. Samle dejen og tryk samlingerne godt sammen. Lad bollerne efterhæve i ca. 30 minutter. Bages ved 200 grader i 10-12 minutter. Afkøles og pyntes med glasur.

_______
In a fournight it is Fastelavn in denmark – similar to Halloween – I made Fastelavnsboller with the girls. Fastelavnsboller is a sweet bun with a custard like filling.

Fastelavn er mit navn…

 

 

 

 

 

Vi har været til fastelavnsfest i dag på mit arbejde. En dag med fastelavnsboller, tøndeslagning, is, slikposer og Det Flyvende Kuffertcirkus.

Som jeg tidligere har nævnt, så var begge piger i genbrug. Karoline i prinsessekjolen fra sidste år, og Josefine i det bi kostume jeg lavede til Karoline for nogle år siden. Da jeg syede kjolen til Karoline sidste år, sprang jeg skørtet over, men det har jeg så fået lavet i år. Så nu strutter kjolen så fik, og i følge Karoline er det en rigtig prinsesse kjolen. I går fik jeg hurtigt syet en langærmet t-shirt til Josefine i sort, da den jeg i sin tid lavede til Karoline var for lille. Så lidt har jeg da fået syet til fastelavn.

Lørdag fik vi pyntet fastelavnsris. Jeg klippede nogle katte og masker ud i sort pap som pigerne så fik lov til at dekorer. De kom så på risene sammen med de sole jeg lavede i sidste uge. Resten af pyntet er noget af det jeg lavede sidste år.

Fastelavnsboller og "Sund" pizza

Der er blevet bagt endnu en omgang fastelavnsboller i dag. Jeg valgt dog at prøve en anden opskrift end sidst. Jeg valgte en opskrift som jeg også prøvede sidste år, og der er opskrift fra Sif Orellana. Jeg kom lidt nougat i halvdelen af bollerne sammen med creme og det smagte rigtig godt, selvom man ikke kunne smage nougaten så tydeligt. Opskriften siger at der bliver 8 stk., men jeg lavede 12 boller og synes faktisk de blev pæn store. Glemte dog at komme kardemomme i dejen, og det kunne man godt smage, da der ikke er særlig meget sukker i dejen, så uden kardemomme manglede der lidt smag. Nogle rigtig gode fastelavnsboller, men tror jeg foretrækker dem jeg lavede i sidste uge, da det var en letter bolle og man kunne mere smage nougaten.

Efter sådan en omgang fastelavnsboller, var det jo passende at få noget sund til aften, så det var jo helt perfekt at der var en opskrift på en grøntsagspizza i Berlingske i dag.

 

 

Selvom der ikke var noget kød på den, var den fuld af smag og grøntsagerne gjorde at den mættede rigtig godt. Kan klart anbefales. Opskriften kan I se lige her. Vi ændrede dog lidt på opskriften til dejen, så der blev brugt halv fuldkorns durummel og halv hvedemel.

En sol her i kulden

Nu er der jo ikke så lang tid til fastelavn så jeg har været i gang med at lave lidt fastelavnspynt til pigernes fastelavnsris.
Jeg har lavet nogle fine sole eller rosetter på snor. De er rigtig nemme at lave og hvordan kan du se lige her.

Du skal bruge bånd, klipsemaskine og papir. Jeg har brugt papir i størrelsene 17×30 cm og 12×21 cm.

Fold papiret som en mussetrappe med en brede på 2 cm. Der foldes på den smalle led.

Buk den på midten, så de 2 sider mødes og klips dem sammen.

Gøre det samme ved den anden side. Sæt til sidste en bånd i.

Og de er klar til at komme op og hænge. (Har endnu ikke fået nogle grene ind til fastelavnsris, så måtte en tur udenfor for at få et billede af dem hængende)

Og her er dem Karoline har lavet, så det er noget man kan lave med børn, sværrer er det ikke.

God fornøjelse.

Boller op, boller ned

boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.

Jeg fik bagt årets først omgang fastelavnsboller her i weekenden.  Opskriften jeg har brugt er min egen og giver en meget let fastelavnsbolle. Halvdelen er boller er fyldt med remonce og marcipan og den anden halvdel med nougat og remonce.

Opskriften får I her.

18 stk.

250 g vand
50 g gær
50 g sukker
0,5 tsk salt
1 æg
100 g smør (blødt og i små stykker)
1 tsk kardemomme
625 g hvedemel

Fyld
Remonce:
100 g smør (blødt)
125 g sukker

100 g marcipan
100 g nougat

Gæren røres ud i vandet og de øvrige ingredienser tilsættes. Dejen æltes sammen i 10-15 minutter på røremaskine. Dejen skal være lidt våd, men ikke så det hænger fast i fingere (Så er det nemmer få bollerne lukket)

Dejen hæver til dobbel størrelse, ca 30-45 minutter. Røres sukker og smør til remoncen.

Del dejen i 2 og rul ud til en firkant der dels i 9 stykker. Fordel remonce på bollerne (der skal være nok til 18 boller) og put enten revet marcipan eller nougat i små stykker på dejen sammen med remonce. Klem enderne sammen og tril til boller.

Lad bollerne efterhæve i 30 minutter. Pensels med æg inden de bages ved 200 grader i 12-15 minutter.

Afkøl bollerne på en bagerist og pynt dem evt. med glasur eller spis dem som de er.
Velbekomme.

Nu er det jo snart fastelavn

… så jeg er begyndt at tænke på pigernes fastelavnsdragter.

 

 

 

 

 

 

Karoline har sagt at hun gerne vil være prinsesse igen i år, så det ser ud til at det bliver genbrug af kjolen fra sidste år, da hun stadigvæk kan passe den. Tror dog jeg vil sy det underskørt der passe til kjolen, det sprang jeg over sidste år. Og så kan det være hun skal have en find prinsessekappe og krone – lidt skal der jo laves.

Så er det bare hvad jeg skal gøre med Josefine. Jeg har bi-dragten som jeg lavede til Karoline i 2009, som Josefine gerne skulle kunne passe, meen det kribler i fingeren for at få lov til at lave et nyt kostume.

 

Kunne godt se hende som en rigtig sød lille mus eller en “ond” heks.

Hvad skal man dog gøre!!!

DSC_1851DSC_1852

Ovenstående kostumer er lavet udfra mønster i ovenstående bøger. Mariehøne, Bi og Fe (Alf) er lavet efter Ingelise Fastelavn, og Prinsessen er fra Fastelavm – er mit navn.

Fastelavn er mit navn…

boller vil jeg have – og boller har jeg fået.  Ikke af den hjemmebagt slags, da det var til fastelavnsfest på min arbejdsplads.
Jeg blev færdig med kjolen til Karoline, hun var den yndigste prinsesse og Josefine var en kær mariehøne. Hun var som tidligere nævnt i genbrug, da det er en dragt jeg lavede til Karoline for 3 år siden.
Jeg har helt vildt meget lyst til selv at bage fastelavnsboller (bagte nogle i vinterferie, men ikke siden), men nu fik jo fastelavnsboller i dag og skal også have i morgen i Vuggestuen til forældrekaffe. De er heldigvis af den hjemmebagte slags, de var i hvert fald rigtig gode sidste år. Det er jo grænser for hvor mange fastelavnsboller vægten kan tage.

Fastelavnsboller

I denne tid hvor det er dejligt med en fastelavnsboller og helst af den hjemmelavet slags, kan jeg anbefale Sif Orellana’s opskift på Den Hæslige Slyngelse fastelavnsboller som er i hendes bog Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne. Hvis I ikke skulle eje denne bog kan opskrifte også findes i det nyeste version af online magasinet Fashion for me  (på side 55), I kan også finde det via Sif Orellana’s blog.  Der står i opskrift at der bliver 8 stk, jeg vil nu nok sige at godt kan lave dem mindre og dermed få lidt flere.