Lidt godt og blandet med billeder fra det sidste stykke tid. Weekenden er ved at gå på held, og jeg nyder stilheden, mens Thomas er i Fårup Sommerland med pigerne.
Aftensmad på en forholdsvis ny burgerbar i centrum af Aalborg. Det var en af de aftner, hvor overskuddet bare ikke var der til selv at lave aftensmad, da både Thomas og jeg var kommet lidt sent hjem. Men hey, pigerne klagede heldigvis ikke. Den chokolade milkshake var sindsyg god – lavet på ben&Jerry is – mums. Burgerne var nu også gode, utroligt så mange alternativer til McD der er ved at være i Aalborg nu.
Champagne på en helt almindelig fredag til den traditionelle pizza. Jeg havde lyst til at fejre, at vi var kommet næste i mål med projektet på arbejde – der er kun små løse ender igen.
Pigerne på rulleskøjter, og Tilde og jeg bagefter.
En mig-dag (som også blev til en fridag for pigerne), hvor jeg var til frisør og fik de grå hår skjult bag farve. Jeg valgte faktisk også, at prøve at få mit hår lysere – og er godt tilfreds med farven.
Fredagaften var det kun Karoline og jeg der var hjemme. Josefine havde en soveaftale, og Thomas var i Gøteborg med arbejde. Så fredagspizzaen fik vi på San Giovanni, hvorefter vi tog hjem med vores grotesk mængde bland-selv slik og fandt en film på viaplay.
Lørdag var der en bette hund, som blev et år. Det blev fejret med leverpostejmad og gaver. Jeg skylder vidst også et indlæg med hvordan det går med hende – regner med at I får det her i løbet af juli. Hun elsker leverpostej, men får det meget sjældent. Det var første gang at hun prøvede at få rugbrød, men det kan hun vidst ikke tåle. Hun har nemlig kastede lidt op i dag. Derefter holder vi os til tørfoder til hende.
Jeg nød det dejlige vejr i stor stil, bl.a. ude på terrasen med en lille drink.
Jeg fik mig en is-kaffe med et twist.
Min lørdagsslik var choklade fra Valrhona.
Karoline har helt selv lavet pandekager til os her til morgen. De var super gode.