Så er Påsken ved at være bag os, og det har været en rigtig dejlig ferie fyldt med afslapning og familiehygge.
Alt vores påskepynt er pakket ind og står opmagasineret, så det var heldigt at pigerne lavede disse fine påskeæg da de var i Aarhus hos Faster Anne. Anne havde pustede æggene og pressede blomsterne inden pigerne kom, så de bare skulle pynte dem.
Ferie har betydet, mere tid til morgen, så det blev bl.a. til pandekager en morgen. Opskriften finder I, i video’en nedenfor.
Pigerne havde legeaftaler både mandag og tirsdag. Om mandagen fik Karoline og hendes veninde lov til at bage cookies, og om tirsdagen var det Josefine og hendes venindes tur. De lavede kyskager.
Onsdag havde pigerne jeg en tøsedag, hvor turen gik ind til byen, og forbi Penny Lane til pandekager og juice.
Fredag holdte vi påskefrokost med min familie hjemme hos os. Vi holder det som sammenskudsgilde, hvor vi stod for hovedretten, min far havde forretten med, og min søster stod for desserten. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag.
Lørdag stod den på påskefrokost med Thomas’s familie i Blokhus, og traditionens tro havde jeg påskekagen med, og så havde pigerne bagt gulerods cupcakes.
Tilde nød at slappe af i sommerhuset, vi blev der oppe fra lørdag til søndag efter påskefrokosten.
Påsken blev også brugt på at købe nye havemøbler, og samle dem. Vi overvejer at købe 2 mere stole, da der jo er rigeligt med plads omkring bordet, som faktisk kan trækkes ud.
One thought on “Siden sidst – det var så den påske”