Slut prut finale

Det var så den efterårsferie – i hvert fald for mig, pigerne har ugen ud, så de hygger sig lige nu sammen med farmor og farfar. Det har været dejligt med 5 dags sammenhængende fri, hvor familiehygge har været i højsæde. 

Vi kørt som sagt til Blokhus allerede fredag aften, og blev der oppe indtil mandag formiddag. Om lørdagen tog vi en tur hen til Gateway og gik en tur med Tilde i skoven omkring pladsen. Søndagen var storbagedag for Josefine og jeg. Vi fik både bagt cookies og kage til vores gæster, som kom om aften.

efterarsferie0001

Mandag eftermiddag tilbragte vi i biografen, hvor jeg havde pigerne med ind og se Storkene, en super god film, hvor man faktisk bliver lidt rørt til sidst. Den kan anbefales. Vi får måltidskasser fra Årstiderne for tiden, men fordi vi ikke alle ville være hjemme i denne her uge, havde jeg fravalgt vores sædvanlige kasse, og i stedet for bestilt den kasse der hedder Børnenes Maddag – det er en kasse kun til en dag, og med opskrifter der er udviklet så børn kan lave dem. Vi fik wraps med karry kylling – super lækkert, og pigerne var så stolte over det måltid de havde lavet.

Det er jo ferie, så der bliver gjort lidt mere ud af morgenmaden. Om mandagen lavede jeg pandekager til os, og tirsdag morgen var det langtidshævet boller med en sprød skorpe.

Tirsdagen var faktisk en meget aktiv dag, eller en dag hvor vi fik noget meget uden det var presset eller stressende. Vi startede med at tage ind til byen, her fik pigerne lov til at hæve lidt penge fra deres lommepengekonto, og de fik hurtigt ben at gå på i Salling. Her var netop den dag -25 % på alt legetøj. Derefter kørte vi i skoven med Tilde, og her fandt vi utrolig mange kastanjer. Da vi kom hjem, fik pigerne mulighed for at lege med deres Bratzs mens jeg lavede æbleskiver til os. Dem nød vi stuen mens vi så en film på Netflix.

Onsdag formiddag fandt jeg limpistolerne og krea tingen frem – og så gik pigerne i gang med at lave kastanje figur – sjovt nok, blev det faktisk ikke til så mange kastanje figure, men der blev lavet mange andre ting.

Over middag pakkede jeg pigerne i bilen, og satte kurs mod Fårup Sommerland, det er jo med at drage nytte af vores årskort. Efter Fårup blev pigerne afleveret hos farmor og farfar sammen med Tilde.

Jeg sluttede min ferie med at tage på vinbar sammen med Thomas, hvor vi nød et glas godt rødvin og en let tapas.

One thought on “Slut prut finale

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s