hvor er det bare typisk, at nu hvor det varme vejr for en kort bemærkning er kommet tilbage til DK, så ligger jeg her på sofaen for 2. dag i træk med bøvl med bihulerne og en forfærdelig hovedpine.

Og jeg går endda glip af en udflugt med Josefines klasse, hvor turen i eftermiddag går til Egholm, det er virkelig noget øv, for jeg ville rigtig gerne have været med. Og vejret er jo bare helt perfekt.
Og ikke nok med det, så består min kost i disse dage af smoothie og suppe, men mere om det i et andet indlæg, så ingen knækbrød med smør eller chokolade som trøst.

Men på den positive side, så er det kun 2 dage til vi skal hente Tilde, og det er ikke kun pigerne der glæder sig helt vildt, Thomas og jeg er også rigtig spændte. Det kommer til at blive så hyggeligt med en lille hund i huset, og I kommer nok ikke til at slippe for en masse billeder. Hvad jeg dog ser knap så meget frem til, er det der med op om natten, og en hund der vågner tidligt – nu er vi jo endelig kommet dertil hvor vores piger sover længe, og ikke vækker os om natten.
One thought on “Øv bøv”