Så blev det søndag, som blev til onsdag 😳

Og det har været sådan en praktisk en af slagsen. Thomas har klippet hæk, og er i gang med at vaske bilerne. Og jeg, jeg har taklet en stor bunke vasketøj, og så har jeg været ude at cykle. 

En Fårupvaffel -2 kugler, softis, guf, syltetøj og en flødebolle


Jeg havde besluttede at det skulle være en længere tur i dag, det blev det også – til Nibe og tilbage, 45 km i alt. Jeg havde dog ikke påtænkt at der skulle blæse sådan – f*ck der var meget modvind hele vejen ud, og så var det dejligt at flyve hele vejen tilbage. 🚴 Efter 2 timer og 7 min, så var jeg hjemme igen. Jeg har jo et mål der hedder at jeg skal cykle min 40 km om ugen, det er jeg langt over i denne her uge. Men jeg har også sat mig et nyt mål, inden udgangen af september skal jeg ud på en 100 km tur.

Husk I kan følge mig på snapchat ckolling12


Og det var så det jeg nåede at skrive i søndags, og nu er det altså blevet onsdag. Jeg har faktisk også lige været ude at cykle, denne her gang dog kun 24 km. Jeg har dog planer om at jeg tager en lang tur igen på lørdag, der skal jo nogle kilometer i benene, hvis jeg skal nå op på 100 km.

En ekstra stor candyfloss – hun fik lov til at komme med bagom og se den blive lavet

Det er ikke til at forstå at pigerne har sommerferie om 2 dage – 2 DAGE – 😯 hvor bliver dog tiden af!!! 2 dage og så siger vi farvel til 0. klasse for sidste gang, det er lidt sorgmodigt at tænke på, i dag var jeg til forældrekaffe for sidste gang. Efter sommerferie, så hedder det 1. klasse, og den bette skid skal til at have engelsk – synes det er så vildt. (Karoline startede først med engelsk i 2. klasse). De har haft de sidste undervisning, i morgen skal Josefine på tur til Egholm, og Karoline skal til Fårupsommerland, og fredagen kommer til at gå med at sige god sommerferie til hinanden. At sommerferien står for døren, har også præget de sidste par uge, med diverse afslutnings arrangementer, hvor ugerne har været tæt pakket med planer, og det har været noget af et puslespil at få det hele til at gå op.

Til udstillingsdag med 0. klasse – her viser de stolt deres mapper frem, som skal indeholde alle deres tegninger

n

Josefine til danseopvisning (var ikke helt klar på at de skulle tage en hele opvisningen 2 gange)

 Men heldigvis har det været ene af hyggelige arrangementer, jeg har bl.a. været ude at spise med arbejde på en forholdvis ny restaurant her i Aalborg, Applaus – det kan anbefales, lækkert mad til fornuftige priser. Og i mandags var jeg ude at spise med forældrerådet fra Josefines klasse, som afslutning på vores år i forældrerådet. Jeg synes faktisk det er en god ide at melde sig til forældrerådet, da det er en god måde at lære nogle af de andre forældre bedre at kende. Vi fik en omgang pasta og et glas vin på Filini, og fik snakket løst og fast om mange ting, bl.a. vores børn. En rigtig hyggelig aften.

Sund frokost i weekenden – prøver mit bedste

Om lige lidt over 2 uger starter  vores ferie, og om knap 3 uger, så sidder vi ombord et fly ✈️ til Malaga, hvor vi skal tilbringe 15 dage i varmen. Jeg er begyndt at tælle ned, kan godt mærke at jeg er ved at trænge til ferie. Men inden vi kommer så langt, så skal Karoline p spejderlejr i 3 dage, det er vi meget spændt på hvordan det kommer til at gå, og så skal Thomas og jeg til København en dag – vi har billetter til Coldplay – vi glæder os.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s