Det her er den perfekte “after dinner” drink på en varm sommerdag, som kan erstatte en varm kop kaffe.
Der er en rigtig god balance smagen af kaffe, den cremede baileys og sødmen fra vanilje siruppen. Kaffen er på ingen måder “overpowering” og vanilje bidrager med de underliggende noter. Tror det er en cocktail jeg kommer til at drikke flere gange i løbet af sommeren.
1 cocktail:
- 5 cl Baileys
- 1 cl vanilje sirup*
- 2,5 cl espresso (Jeg brugte Nespresso’s Ciocattino)
- knust is
Fyld noget knust is i en shaker, hæld Baileys, sirup og espresso i shaker. Ryst godt indtil shakeren er godt kold. Fyld et glas med knus is, og si drinken ned i glasset.
Vanilje sirup:
- 2,5 dl vand
- 1 dl sukker
- korn fra en vaniljestang
Skrab korn ud fra en vaniljestangen, og bland dem med lidt af sukkerne. Hæld vand, sukker og vanilje i en gryde, og lad det hele koge i ca. 15 min indtil det begynder at tykne lidt. Skold en glas flaske og hæld siruppen på flaske. Opbevares i køleskabet.