Det er sommer – solen skinner, og det er tid til Friday Cocktails – så det koncept vender tibage de næste par uger. Den første drink er en Rhubarb Gin Fizz, hvor jeg har brugt nogle af de skønne rabarber vi har i haven.
Det er en drink, hvor der er en god balance i mellem det søde fra rabarber og det sure fra limen. Thomas mente dog at farven var lidt for tøset 🙂 Men den er helt perfekt til en varm sommerdag – og jeg har planer om at lave den flere gange i løbet af sommeren.
1 drink:
3 cl rabarber sirup*
3 cl frisk presset lime saft
5 cl gin – jeg brugte Bulldog gin
Shake sirup, limesaft og gin i en shaker med is. Fyld et glas godt med is, og si cicktailen ned i glasset. Pynt evt. med lidt lime skal.
Rabarber sirup:
2 dl rabarber i små tern
2 dl vand
1/2 dl sukker
Rabarber, sukker og vand koges ind til en tyk sirup. Si rabarberne fra, og hæld på en skoldet flaske. Opbevares på køl.
Bruger du ingen tonic i?
Nej, ikke i den her.