Så blev det weekend

Og en stille en af slagsen, da det kun er Karoline der havde planer i kalenderne. Hun har været til spejder her til formiddag, alt i mens jeg tilbragte nogle timer ude på arbejde, og Thomas har slappet/hygget med Josefine, som desværre er blevet ramt af feber og hosten.

weekend-09

Det var godt nok en slatten pige jeg kom hjem til i går. Hun kiggede knap op på mig, da jeg kom ind og sagde hej. Men hendes temperatur lå også lige under de 40 det meste af dagen i går. I startede den på knap 38, men er desværre kommet op på 39 igen.

weekend-07

Det er har været en uge hvor arbejde har fyldt meget, både i tankerne og tid. For det meste kan jeg holde mit arbejde indenfor de 37 timer, sådan har det dog bare ikke været de sidste par uge – men det får heldigvis snart en ende (håber jeg).

Så da jeg kom hjem fredag eftermiddag efter et møde i Silkeborg, var jeg så klar til et glas rødvin, men synes det var lige tidligt nok at begynde på rødvinen kl. 16.30, så vi ventede til aftensmaden – her fik vi Thomas’ hjerte pizza med kartofler, gedeost og asparges – det var jo fredag. (Der var skinkepizza til pigerne)

weekend-08

Utrolig lækker kombination -det kan klart anbefales. Bunden er forbagt, og efterfølgende smurt med riccota inden fyldet kommer på. Vi fik faktisk det samme sidste lørdag (fredagspizza var flyttet til lørdag, da kun 1/4 af familien var hjemme til at spise til aften)

weekend-03
Selvfølgelig også en hjertepizza til Josefine i lørdags, hvor Karoline ikke var hjemme. 

Der har heldigvis også været andet end arbejde i løbet af ugen. Bl.a var vi henne på skolen tirsdag for at se 3. A og 3. B opføre cirkus for deres forældre. De sidste mange uger har de haft cirkus som tema i dansk, og i løbet af hele sidste uge, havde de haft besøg af en fra Det flyvende kuffertcirkus til at hjælpe dem med at lave forestillingen. Efterfølgende var forældrerådene vært ved pølser og kage.

weekend-06

Hvor denne her weekend er næsten helt uden planer, og den bare skal bruges på afslapning, så var der mere fart over feltet i sidste weekend.

Lørdag formiddag, efter vi havde sat Karoline ved spejdergården, da hun skulle på spejdertur, var det afsted med Josefine til gymnastikopvisning.

weekend-001

Opvisningen var færdig ved 1 tiden, hvor på Josefine var så heldig at blive inviteret hjem til bedste veninden til leg med Barbie’er.

weekend-01weekend-002weekend-02

Det betød at mor og far her, havde nogle timer fri for os selv – der blevet truffet en hurtig beslutning, og vi tog ind til Mortens Kro. Jeg havde givet Thomas et hjemmelavet gavekort til smørrebrød på Mortens Kro i adventsgave, så det var tid til at indløse dette. Vi valgte begge dages smørrebrød, hvor man får 3 stk for 150 kr. – og et glas (eller 2) af husets hvidvin. Deres smørrebrød kan klart anbefales – det er ikke traditionelle som man kender, men en spændende fortolkning af de klassiske stykker. Det var utroligt lækkert, og et besøg kan bestemt anbefales.

weekend-04weekend-05

Om søndagen stod den på udflugt med Josefines klasse arrangeret af forældrerådet. Turen gik til Uret ved Vaarst godt 25 minutter udenfor Aalborg. Et grønt rekreativt område, hvor der er legeplads, shelters, bålplads mm, og en hus med køkken, spiseplads og terrrasen som man kan leje. Vi havde lejet huset, så vi havde et sted at spise vores madpakker. Vi var derude i en 4 timer, og alle hyggede sig rigtig meget – heldigvis var vejret med os.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s