Så er det søndag aften, og weekenden er ved at gå på hæld. Jeg har placeret mig i sofaen, og Bedrag på DR 1 køre i baggrunden. Det har været en af de rigtig dejlige weekender.
Fredag var date-night for manden og jeg. Vi havde billetter til Turboweekend i Musikkens Hus, men startede aften på Canblau, hvor vi fik noget skønt tapas og lækkert vin. Jeg kendte ikke til så mange af Turboweekends nummer, men jeg synes det var en rigtig god koncert – de gjorde det virkelig godt, og formåede at skabe en rigtig god stemning selv om det var i et musikhus hvor alle i publikummet sidder ned.
Lørdag tog vi pigerne med ud i den friske luft og nyfalden sne, og gik en tur omkring Store Økssø nede ved Rebild. Turen omkring søen er knap 3 km, og tager sammen med piger en lille time af gå. Men så var der også tid til sneboldekamp og leg i sneen. Jeg elsker den knirken lyd når man træder i ny sne. Jeg elsker faktisk sne, og der skal meget til før jeg bliver træt af det.
Efter gåturen, tog vi forbi mine svigerforældre, som gav en kop te, og en fastelavnsbolle til de andre (jeg sprang over, da jeg fastede indtil aften) Og så var det ellers hjem, for at lave pizza til aften, da det skulle være en familie aften. Aften sluttede med Eventyret om Askepot på Viaplay, en rigtig fin fortolkning af det kendte eventyr.
Her til aften har jeg virkelig ømme ben – jeg har været til en 2 timers power workshop hos Pilates Aalborg, som var en blanding af reformer, vægttræning og pilates. Det var rigtig godt, men også hårdt. Jeg er endnu ikke kommet i gang med at løbe igen, mine hofter driller stadigvæk – men jeg håber lidt på næste uge.
Uh, CanBlau glæder jeg mig til, en dag at skulle prøve 🙂 Ser hyggeligt ud, med snevejrs gåturen.
– Anne http://www.venterpaavin.blogspot.dk