MK forløb – hvordan går det?

Det er ved at være noget tid siden jeg er kommet med en status på mit MK forløb.  Jeg sluttede Bootcampen den 1. november, så det er ved at være 2,5 måned siden forløbet sluttet, og jeg har været på egen hånd.

Billede 01-01-2016 19.38.23
Photocredit: Thomas B Christensen

Efter de 9 uger på Bootcamp, havde jeg som tidligere skrevet om tabt 9 kg, og nået et vægttab på 13 kg, da jeg havde startet op 4 uger inden. Jeg havde sat mig et del mål, der hed at jeg skulle tabe 18,5 kg inden den 31.12. Det mål nåede jeg den 18. december (stort skulderklap til mig – jubii), og havde et håb om at jeg kunne holde dvægten hen over julen (vidste godt at det ville være utropia at tro at jeg kunne tabe mig) – meeeen det kunne jeg desværre ikke. (Øv)

I løbet af julen sneg der sig små 1,5 kg på. Desværre fik sukker orgiet lov til at tage overhånd. Det startede ellers meget godt – spiste efter principper til måltiderne der hjemme, og også nogenlunde fornuftigt til hovedmåltiderne når vi var ude. Men lige så snart det kommer slik og chokolade foran mig, så tog fanden ved mig, og stopknappen var ikke at finde.  Og da det først var gået galt, så gik det rigtig galt. Jeg var hurtig til at lade mig friste når vi var hjemme, og mere end en gang var det nok mere mig der fik Thomas og jeg på afveje. Jeg slog den hen med at det var jul, og lige så snart vi var på den anden side af nytår, så var det tilbage til principper.

Yah, right! Efter julen havde vi huset fyldt med skønne chokolade, og rigtig meget af det – den gode slags fra Summerbird og Peter Beier, og det har jeg svært ved at holde nallerne fra. De sidste 14 dage har jeg godt nok været Rasmus modsat – der er spist alt for meget chokolade (og kage), faktisk værre end i julen, og jeg har startet med at faste op til flere gange, men det er meget få af gangen der har lykkes mig.

Jeg faster faktisk i dag, og må derfor først spiste noget i morgen tidligt. Indtil videre går det ok, men det er svært – og har hele tiden en indre dialog med mig selv. Men det skal lykkes, nu SKAL jeg tilbage på sporet – jeg er ikke i mål endnu – OG JEG VIL I MÅL.  Jeg mangler stadigvæk 9,5 kg (måske mere, har ikke været på vægten i over en uge), og det har jeg givet mig selv indtil 1. maj til at nå.

At jeg så ikke har været ude at løbe siden den 8. december, gøre det heller ikke nemmer. Siden da har det kun stået på Reformer og gåture, og det giver bare ikke det samme som løb. Det er også som om den gode følelse man har i kroppen efter en løbetur, giver en lyster til at være sunder. Jeg savner det sindssygt mere, og er virkelig frustreret over det.

Havde håbet jeg kunne begynde i det små i dag, men mine hofter havde en anden ide, så det blev bare til en kort gåtur i kulden. Jeg har rigtig lang tid (flere år) døjet med mine hofter – ikke noget der er der hele tiden, men noget der kommer og går. Det kommer når jeg presser mig selv for meget med mit løb og kroppen ikke er med, eller hvis jeg har løbet forkert. Denne her omgang skyldes at jeg har løbet forkert, og så begynder jeg at få ondt i hoften. Så jeg har gået meget til kiropraktor de sidste 1,5 måned, og går bare og venter på, at jeg har flere dage i træk uden smerter / irritation, så jeg lige så stille kan komme  i gang igen.

Det havde ellers gået så godt i lang tid, netop fordi jeg har stille og roligt trænet mig op til de længere ture (længere for mig), og jeg har haft meget lidt irritation – surt show.

Nu vil jeg drikke et stort glas danskvand og en kop varm the – og prøv ikke er tænke alt for meget på mad.

IMG_7962

Her kan I se hvor meget jeg har tabt / skrumpet ind i alt. 17,5 kg og 61 cm – jeg er godt tilfreds.

Kilo Arm Talje Mave Hofter Lår Samlet cm
17,5 4,7 13,0 17,4 16,7 9,5 61,3

 

 

4 thoughts on “MK forløb – hvordan går det?

  1. Uha det er mega svært at tabe sig og endnu svære at holde vægten – i know !! Men du er så super sej – jeg er sikker på at du nok skal nå i mål. Lige om et øjeblik bliver dagene længere og det bliver lettere at motionere🙂 keep up the good work🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s