Glædelig fredag, har det været en god uge? Min har været præget af en uge på hjemmefronten, hvor jeg har været alene med pigerne fra mandag til onsdag, og en arbejdsuge der har været fyldt med møder.
På hjemmefronten har det været nødvendigt at kalde forstrækninger ind, det jo er fysisk muligt at være 2 steder på sammen tid, så jeg kunne ikke både være til skole/hjemsamtale med Karoline, og køre Josefine til spring-gymnastik. Så jeg fik min far på banen, som fik opgaven at hente Josefine på skolen og køre hende til gymnastik.
Det er dejligt at gå fra en skole/hjemsamtale, hvor næsten det eneste man hørte var ros, især på det faglige. Hun skulle bare arbejde på, ikke at rejse sig og gå op til læren hver gang hun havde noget at spørge om eller fortælle. Nu håber jeg ikke, alt den ros stiger hende til hovedet.
Ovenstående billede er fra min snapchat profil, som jeg antyde i mit indlæg i går, så kom jeg lidt for sent i seng i går, og vækkeuret ringede meget tideligt, så kaffe var tiltrængt.
Jeg har faktisk haft en snapchat profil i lang tid, jeg har bare aldrig brugt den. Men nu vil jeg give den et forsøg. Mit brugernavn er ckolling12, hvis I skulle få lyst til at være venner med mig. Anbefalinger til hvem man skal følge, modtages gerne.
Fik I læst mit indlæg fra i går? Hvis ikke, så synes jeg I skal tjekke det ud – I kan lære mig lidt bedre at kende 😉
Nogle spændende planer for weekenden? Det er jo Halloween i morgen. Karoline skal på fodboldafslutningstur som er med overnatning, så hun er væk det meste af lørdagen. Josefine har fået lov til at få besøg af 4 veninder i morgen til noget Halloween hygge, så der skal bages lidt i morgen. Ellers er det jo søndag hvor vi skal mødes sidste gang til Bootcamp – det bliver spændende at få det endelige resultat.