Jeg har fejret Grundlovsdag og 100 års dagen for kvinder valgret, ved at servere vafler for mine piger til morgenmad.
Der er ikke noget som vafler til morgen – en rigtig weekend treat (Ikke at i dag er weekend, men det har været en hel fridag for nogle af os. Karoline skulle have været i skole, men vi havde en tandlæge tid, så valgt at holde hende hjemme, for hun ville kun kunne nå at være i skole i en time)
Vafler ca. 12 stk
- 4,5 dl hvedemel
- 1 spsk sukker
- 1 tsk kardemomme
- 5 dl mælk
- 2 æg
- 50 g smeltet smør
Mel, sukker, kardemomme, mælk og æggeblommer piskes godt sammen. Lad dejen hvile i min 2o minutter. Smelt smørret og rør det i dejen. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Bag vaflerne i et vaffeljern indtil de er gylden brune. Skal de holdes varme i ovnen, så sørge for at de ikke ligger oven på hinanden, ellers bliver de bløde.
2 thoughts on “Grundlovsdag”