Her til aften har menuen stået på pitabrød med grøntsager, skinketern og minifrikadeller.
Det er nemt og hurtigt aftensmad især hvis man bruge pitabrød købt i et supermarkede, hvilket er den løsning vi ofte tyr til. Dog foretrække jeg den hjemmebagte version, men det bliver det kun, når tiden er der til det. Det var det heldigvis i dag, så lige snart jeg kom hjem fra arbejde gik jeg i gang med dejen, og lidt over en time efter, kunne jeg tage de første ud af ovnen.
8 stk pitabrød
- 3 dl lunken vand
- 15 g gær
- 250 g hvedemel
- 200 g hvid fuldkorns hvedemel
- 1 spsk olie
- 1 tsk salt
Gæren røres ud i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes godt, ca 5-10 på en røremaskine. Del dejen i 8 og form til boller. Lad bollerne hvile under et klæde i 10. Rul derefter hver bolle ud til en flad cirkle og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Brødene skal efterhæve i 30 minutter under et klæde.
Varm ovnen til max gerne 300 grader. Bage pitabrødene, en plade af gangen, på nederste rille i ovnen i 4-6 minutter. Hold øje med at de ikke bliver for brune.