Når julepynt har en historie

Jeg kan godt lide når der er en historie bag det julepynt der hænger på ens juletræ.

Vi har flere stykker pynt på vores træ med en historie bag eller som er forbundet med et godt minde.  Flere af tingene har også fulgt os i lang tid nu, og det synes jeg er hyggeligt at tænke på.

imageimage

image

Mickey og Minnie er nogle jeg har købt, det år jeg boede i USA, hvor jeg arbejde som Au Pair. Det vil sige at de er fra 1996, de har snart 20 år på bagen. De er fra den periode, hvor jeg var vild med Disney figure.  Jeg var dog ikke kun vild med Disney, men også Peter Plys (jeg jo var kun 19 år ;-)), så det fine ophæng med Peter Plys, Grisling og Tigerdyret fik jeg af min værtsfamilie i USA i julegave. Grisling har godt nok mistede det ene øre, men det bemærker man heldigvis ikke.

IMG_4186

Julemanden i glas er købt i Venedig i 2004. Vi var der i en forlænget weekend, kort tid før vores bryllup. Det var min eksamensgave til Thomas (altså turen, ikke julemanden), da han var blevet færdig med sin HD. I venedig er de bl.a kendt for deres glaskunst, så det var mest oplagt af vi købte et stykke julepynt i glad.

IMG_4203 IMG_4202

Julesokker og juletræet i det ternet stof, er købt i Edinburgh i forbindelse med vores bryllupsrejse. Det var i oktober 2004, og vi var inde i et rigtig gammelt stormagasin, Jenners,  som allerede havde julepynten fremme. Jeg kan godt lide at have noget julepynt med hjem fra en rejse, det er bare ikke altid så nemt, hvis man er afsted om sommeren.

IMG_4205

Det køkkenternet hjerte er en del af et sæt med 3. Der er også et juletræ og en stjerne, som også hænger på vores juletræ. Det er købt i The little White Company i London i forbindelse med Karolines første jul i 2006. Da vi boede i London fik jeg 2 rigtig flotte glaskugler, som jeg var rigtig glade for. De gik desværre i stykker det år hvor Josefine kom til at vælte juletræet.

IMG_4204 IMG_4209

Træsoldaten og julekugle er noget af det julepynt vi købt for nogle år siden, da vi var på weekendtur til Hamborg. De er købt på julemarket på Rådhuspladsen, hvor der var en stor hytte med julepynt. Der var så mange mennesker der, at man skulle stå i kø for at komme ind. Vi købte noget til os selv, og noget til Thomas’ faster og onkel som var så søde at passe vores piger den weekend.

IMG_4213

Ærkeenglen er fra Georg Jensen, og er en jeg har fået i værtindegave et år. Grunden til at jeg har den med, er at den for mig til at tænke på min mor. Jeg kan nemlig huske at jeg et år købte de 4 ærkeengler til hende til jul, men af de små. Det har nok været en af de sidste jule hun fik. De produceres ikke mere, så den betyder meget for mig.

IMG_4212

Rudolph med den røde tud – ham har jeg købt i London et år som en pakkegave til Thomas – synes han er lidt sød og sjov. Han minder mig om vores tid i England – 6,5 år er lang tid, men mere underligt at tænke på at vi har været hjemme i længere tid end det.

IMG_4206

Julekugler fra Harrods – de er et must når man er turist i London. Vi købt 3 forrige gang vi var i London.

IMG_4184 IMG_4211

På vores juletræ er der selvfølgelig også pynt lavet af pigerne. Der er bl.a. rigtig meget af det der blev lavet sidste år i forbindelse med Shanes julekalender.

Hvad med jer, har I noget julepynt hvor der gemmer sig en historie bag?

2 thoughts on “Når julepynt har en historie

  1. Super fint julepynt med en historie bag – ja vi købte også noget i Florida – også har jeg noget fra min morfar så det er vel snart 40-50 år gammelt🙂 og hænger helt i toppen så det ikke går i stykker🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s