Når man føler at det hele ramler omkring en

Er inden i en periode hvor jeg føler jeg er ved at drukne. Var til møde i København i mandag, og landede først i Aalborg lufthavn kl. 18.30 – på vej hjem i bilen var jeg så træt at jeg var lige ved at tude. Det var direkte hjem på sofaen, heldigvis var begge pigerne hos deres farmor og farfar, så det kunne jeg godt tillade mig, og så tidligt i seng.


Jeg føler mig bare så træt lige for tiden, jeg har trykkende hovedpiner, bihuler der driller og kriller i halsen – men ikke syg nok til en dag under dynen. Sådan havde jeg det også store dele af sidste vinter, så håber virkelig ikke det bliver en gentagelse. – Sådan skal det bare ikke blive igen.
Det har også betydet at overskud til løbeture simplehen ikke har været der, når muligheden er der. Når man har en mand der rejser, og 2 børn der ikke er gamle nok til at være alene hjemme, så skal motion tilpasses ind i kalenderne, og så er det bare så surt, at overskuddet og energien til en løbetur først melder sig de dage man er alene med børnene, og ikke som i mandags hvor der var rig mulighed for en lille løbetur. Det betyder, at lige for tiden bliver det kun til motion i weekenden, og det passer mig slet ikke – jeg bliver så frustreret de dage jeg er så klar på en løbetur, men jeg kan ikke, og også de dagen, hvor muligheden er der, men energien bare er i bund. Det er absolut ikke en win-win situation – og det går mig på.
Især fordi jeg heller ikke følger kuren lige for tiden – jeg har de bedste intentionerne, men i løbet af dagen så falder motivationen bare. De fleste dage starter rigtig godt, men når jeg så når til eftermiddag eller aften, så er jeg faldet i – i dag sket det allerede om formiddagen med en bolle med ost, selvom jeg havde fået morgenmad hjemmefra og jeg har taget frugt med til formiddagen. Så vægten står bare så stille lige for tiden, og det er også noget så frustrerende, at se at man ikke når de mål man har sat sig, at der endnu engang skal laves en revurdering.
Det hele kolomineret her til morgen. Manden var taget tidligt afsted, da han skal ud at rejse, så jeg skulle klare morgen alene med pigerne. Det gik godt til at starte med, men da vi så skulle ud af døren, blev det bare for meget at den mindst bare ikke gjorde som det blev sagt, så hun fik skæld ud, satte sig ned og begyndte at græde, moren blev mere sur, fordi hun jo stadigvæk ikke gjorde som hun skulle, hvilket resulterede i at hun blev afleveret ked af det i børnehaven og moren kørte derfra og følte sig som verdens dårligste mor. Hvorefter den store så spurgte om jeg stadigvæk var sur, hvorpå jeg svarede at jeg bare var træt af mere eller mindre det hele. Derefter mere dårlig samvittighed fordi jeg havde hældt det hele ud på hende. Bare den bedste start på dagen – not.
Det gøre det nok heller ikke bedre at der er stor usikkerhed med hensyn til min jobsituation og at der først kommer en afklaring ca. slut november. Den virksomhed jeg arbejder for skal fusionere med en mindre virksomheder, de 2 hovedkontor skal slås sammen og i den forbindelse skal der så spares ca. 100 stillinger væk. Da der er tale om en fusion og ikke et opkøb fra vores side, er vi alle ligeværdige og har alle ret til jobbende. Det vil sige at mere eller mindre alle afdelinger på hovedkontoret er berørt, og de kan først melde afskedigelserne ud når fusionen er endelig godkendt i midten af november – virkelig røv og nøgler. Og så er jeg så træt af at høre folk sige – jamen du har da ikke noget at bekymre dig om – din chef er jo så glad for dig og du gøre jo ikke godt stykke arbejde. Det har ikke den store betydning, nå man er i en afdelingen hvor chefen virkelig er glad for alle sine medarbejder, og at alle gøre et godt stykke arbejde – faktum er, at når man slår vores afdelingen sammen med den anden virksomheds afdelingen, så er det 3 medarbejder i overskud – og det er det bedste hold med de mest kvalificerede medarbejder der skal stå tilbage, og vi har ingen kendskab til de 3 andres kvalifikationer. Oktober og november kommer til at blive lang.

Det blev godt nok et langt indlæg – håber ikke I har kedet jer alt for meget – og undskyld mine lidt sure opstød. Nu skal der hygges max min 2 dejlige piger – og lige meget hvad – så vil jeg ikke være SURE MOR (i hvert fald ikke i dag)

9 thoughts on “Når man føler at det hele ramler omkring en

  1. Jo, jeg har nogle gang fået noget familie til at passe pigerne så jeg kunne løbe eller komme i motioncenteret, men det skal jo også passes ind.
    Har haft Karoline med ud at løbe, hvor hun var på cykel, et par gange. Problemet er med Josefine, hun bruger stadigvæk støttehjul, så hun skal have meget hjælp. Så jeg går bare og venter på at hun kan cykel selv, så jeg kan have dem begge med.

  2. Tak, jeg er bange for at min “forkølelse” ikke helt kan bestemme sig, rigtig øv. Ja, og med kuren går det bestemt heller ikke. Josefine og jeg hyggede i går med kage mens Karoline var til gymnastik, også var der lige de flødeboller jeg købte tirsdag til kaffen(Tine og Poul var på besøg) Det kan kun gå bedre i dag, og det siger vidst ikke meget.

  3. Åh søde kender selv følelsen. Hvor kan livet overvælde en og det er bare så svært i de øjeblikke. Men tro mig vi har alle været der! Omkring sport kan jeg dele med dig hvad der har hjulpet mig de hektiske dage. Har en masse gode sports dvd'er som pisker en igennem de dage så man kan få en kanon god følelse selv efter 30 min. sport. Sport er bar så vigtig netop de dage man IKKE har tid. Og hvis du vil Camilla vil jeg RIGTIG gerne sende til dig. Send bare en mail♥ Og du er en fantastisk mor forresten lad aldrig de svære øjeblikke få dig til at tro andet. Kæmpe knus♥

  4. Kender alt for godt din følelse af, at det hele bare ramler. Det gør det også for mig i øjeblikket. Håber dit mentale overskud vender tilbage.
    Har du ikke én, der kan være ved pigerne mens du løber, eller kan de cykle med dig? Min datter på 4 år, har været med mig en enkelt gang, og ikke sidste. Det var vildt hyggeligt at løbe med hende ved siden af. Det gik ikke helt så hurtigt og lang som jeg plejer, men det var bedre end ingenting.

  5. Åh hvor jeg kender det for godt. Kan ikke få tid til motion, spiser forkert, mangler lige en 5-6 kilo, skælder for meget ud. Tror nogen gange, vi har for høje krav til os selv. Håber du får styr på det og finder ro i din jobsituation.
    Kram herfra

  6. Kender kun alt for godt at have for meget om ørene og hvad det bl.a gør for ens motivation for at holde kuren. Jeg husker også godt stemningen, når man ved at der er nogle som skal fyres på et bestemt tidspunkt og så bare går og venter, da jeg var ved Dansk Røde Kors var jeg igennem to sådanne periode, jeg har desværre ikke noget godt råd til hvordan man kommer igennem den. Håber at du fysisk får det bedre snart.
    Knus Søs

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s