Det har været en rigtig vinterferiedag fyldt med aktiviteter i dag. Vi startede formiddagen med at dekorer fastelavnsmasker. Jeg havde købt et ark med masker fra Panduro, som bare skulle klippes ud og så pyntes. Det gjorde K og J rigtig flot.
Derefter kørte vi i Shoppen hvor Hr. Skæg ville underholde med bogstaver. K havde glædet sig hele dagen, og synes det var rigtig sjovt. J synes kun det var sjovt de første 15 minutter, derefter ville hun heller på opdagelse i Shoppen.
Da vi kom hjem skulle J ind og sove. I mens lyttede K til sin nye CD med Hr. Skæg mens hun lavede en perleplade og jeg bagte fastelavnsboller.
Da J kom op, fik de begge lov til at pynte fastelavnsbollerne. Her er resultatet.
Dagen fyldt med aktiviter sluttede af med at pigerne lavede køleskabsmagneter af krympeplast – de skal bruges som fødselsdagsgave til Oldemor. Fik ideen efter jeg havde læst om det på Sif Orellana’s blog. Især K synes det var rigtig sjovt at arbejde med det.
Nu er pigerne lagt i seng og jeg kan slappe af. Kun en dag igen af min ferie (pigerne har hele uge) og på programmet i morgen er: Lave pynt til fastelavnsris.
Å hvor det lyder som nogle hyggelige dage. Køleskabsmagneter er altid et hit og perfekte som gave så jeg er sikker på at oldemor blev rigtig glad.